Om musikundervisning i skolen

Ukuleler i musik

Ukulelen er billig! En god sopran fås i ”koncertstørrelse” (bredere gribebræt med bedre plads til fingrene) til under 500 kroner stykket. Hængt i børnehøjde i musiklokalet på rad og række i vægophæng, der fås hos din forhandler, er den nem at gå til. Jeg vil anbefale, at der er en til hver anden samt en til læreren. Hvor jeg arbejder, står den i gulvstativ ved siden af lokalets westernguitar – begge er placeret ved klaveret og er nem at komme til, når jeg underviser. Derudover skal der være en ukulele, som er stemt modsat til brug af venstrehåndede elever. Den har et tydeligt mærke på sig, så alle kan kende den. Så der skal altså være mellem 12 og 15 ukuleler i musiklokalet i alt. Det er det optimale! Skal indkøbet deles i to, så køb omkring årsskiftet ved udgangen af det gamle budgetår og igen i begyndelsen af det nye – så batter det noget, og I kan komme i gang.

I begyndelsen gør det ikke noget, at der er to-tre elever om en ukulele. Eleverne uden instrument hjælper til med fingersætningen og synger til, mens kammeraterne med en ukulele i hænderne holder tungen lige i munden og spiller, så det er en fryd! I øvrigt er 10-12 faste nodestativer med plade uundværlige i musiklokalet til mange forskellige aktiviteter med instrumenter og sammenspil. Den tusindkroneseddel er godt givet ud! Stativerne fordeles rundt mellem eleverne, et enkelt er til dig, og på alle stativer placeres laminerede ark med ukulelegreb og den sang i skal synge og spille til.

Når vi stemmer ukulelerne i D (H-F#-D-A), så er en række greb nemme at overføre til simpelt guitarspil i sange med D, A/A7 og G, og fingersætningen er lettilgængelig på begge instrumenter, hvilket efter nogen tid med ukulelen for sig, gør det muligt at gennemføre sammenspil med både guitar og ukulele samtidigt uden større vanskeligheder for eleverne.

Vil du læse mere om det og i øvrigt finde sange til brug i undervisningen, henviser jeg til mine tre materialer ”Spil på ukulele i musik” (pædagogisk materiale), ”Ukulelesange for mellemtrinnet” (lette sange og sammenspilsnumre skrevet med øje for ukulele) og ”Øvevers for ukulele” (små vers at synge og spille ukulele til, mens grebene introduceres og enkle akkordskift øves). Alle materialerne fås på Saxo.com, og eksempler findes på YouTube (Thomas Palstrøm) og på Facebook-sider med samme titel som materialerne samt på min overordnede Facebook-side Musik til skolen.

God fornøjelse med ukulelen i musikundervisningen!

Guitarer i musik

Jeg introducerer guitaren på 4. årgang i forlængelse af vores spil på ukulele (se Ukuleler i musik). En spansk guitar i juniorstørrelse – og et vægophæng hos din forhandler – fås for tusind kroner, så det er en overkommelig post i budgettet. Fordel den eventuelt over flere år, og foretag indkøb i slutningen af et budgetår og straks i begyndelsen af et nyt – så kan det mærkes, og det har stor pædagogisk betydning, at der er betragteligt mere at arbejde med, når indkøbene er gennemført. Der skal helst være 10-12 guitarer i musiklokalet, hvoraf den ene er strenget modsat op til brug af venstrehåndede elever. Hæng dem på væggen, så eleverne selv kan hente dem frem og hænge dem på plads efter brug. Ekstra strenge og en winder skal naturligvis også medtænkes, det bliver der brug for i årets løb.

Et tilsvarende antal stativer med fast plade er nødvendigt for at gennemføre en vellykket undervisning i guitarspil – jeg bruger dem også til elever, som spiller på ukulele, elbas, blokfløjte og percussion. Keyboardene i musiklokalet, hvor jeg færdes, har deres egen nodeholder, men ellers skal de naturligvis medtænkes, så alle har gode arbejdsvilkår, når vi skal lære at spille – eller bare spille. Endelig har jeg også brug for et stativ, der hvor jeg står, det kan jeg ikke undvære!

Udover den sang, der skal synges og spilles til, så er det en god idé at laminere kopiark med de guitargreb, som bruges (af flere klasser år efter år). Begge skal stå på nodestativerne, når undervisningen går i gang. Eksempler på sådanne kopiark findes i flere af mine materialer. Se nedenfor.

I begyndelsen kan der godt være 2-3 elever om en guitar. De skiftes til at spille og hjælper hinanden med fingersætningen og synger, når de ikke selv spiller. Og så bytter de med jævne mellemrum. Det er godt med en pause, både for fingerspidserne og mellem ørerne, indtil de første greb er nogenlunde på plads. Et tilsvarende antal ukuleler i lokalet gør det muligt at undervise alle elever samtidigt på et strengeinstrument – læs afsnittene ukuleler i musik som en kort introduktion.

Du kan læse mere om undervisningen i guitarspil i materialet ”Spil på guitar i musik”, og du kan finde egnede sange i materialerne ”Øvevers for guitar” (små vers at synge og spille guitar til, mens grebene introduceres og enkle akkordskift øves), ”Guitarsange” (under udarbejdelse – hold øje med saxo.com) – og såmænd også i mine ukulelematerialer (se afsnittene Ukuleler i musik) samt i serien ”Simpelt sammenspil”. Alle materialerne fås på Saxo.com, og eksempler findes på YouTube (Thomas Palstrøm) og på Facebook-sider med samme titel som materialerne samt på min overordnede Facebook-side Musik til skolen.

God fornøjelse med guitaren i musikundervisningen!

Spil på bas i musik!

Sæt bassen på programmet!

Giv den særlig opmærksomhed, og lad alle eleverne prøve kræfter med at tage fat i den, løfte den, tage remmen over skulderen, sætte jack-stikkene i, tænde forstærkeren, finde et passende lydniveau og spille de første toner på en løs e-streng.

I lighed med mine øvevers for ukulele og guitar, så skulle bassen da også have sine egne sange. Korte tekster med gode ord, lettilgængelige melodier med få akkorder og tid til at skifte bastone. Det blev en samling på ti sange, som er samlet i materialet ”Bassange for mellemtrinnet”. Materialet findes på Saxo.com, og jeg har lagt et par eksempler ud på YouTube.

Den første melodi introducerer bassen med spil på den løse e-streng. Til gengæld er der flere vers. Eleverne rækker bassen videre til en ny kammerat efter et vers. Alle får prøvet uden, at det bliver for kedsommeligt. Derefter er vi klar til at prøve kræfter med at få de første toner til at klinge.

Fra tredje klasse og opefter er bassen til at håndtere for eleverne. De kan lære at aflæse tonernes placering på et ark og overføre det til bassens gribebræt. Fra fjerde klasse, når ukulelen er indført, og guitaren kommer med, bliver eleverne anderledes sikre i deres arbejde med bassen. På det tidspunkt blander jeg en buket af øvevers og sange, og så når vi både at spille mere forskelligt, ligesom eleverne får byttet instrumenter undervejs i den samme musiktime. Udvalget af sange, rokaden mellem instrumenter og afkodning fra grebstabeller, ark med bastoner og fingersætninger på keyboardet samt rytmisk box-notation til brug ved trommesæt og percussion giver et fint og koncentreret arbejdsmiljø, hvor alle elever deltager, øver og lærer med rimelig koncentration og god deltagelse. Det har været sjovt at lave de mange korte sange til bas, ukulele og guitar. Men glæden ved at opleve elevernes deltagelse er ubetinget størst! Det er brugsmusik, det fungerer i mit pædagogiske arbejde. Kort og godt!

Sæt bassen på fagbudgettet! Sørg for at I har to basser (short scale) og et par forstærkere at slutte dem til. To elever skal kunne hjælpe hinanden og lære at spille bas sammen, når I har musik. Det er min erfaring, at det letter elevernes læring. Flere får lært lidt på kortere tid, end hvis der blot var en bas i musiklokalet. Alle kommer omkring, og så er grunden lagt for, at bassen kan indgå naturligt i arbejdet med rytmisk sammenspil. De kan selv og gør det selv. Det er et godt udgangspunkt. Har I kun én bas i musiklokalet, så lad to elever hjælpe hinanden og skiftes til at spille. Men sigt efter to. Når du først har prøvet det, vil du ikke undvære.

God fornøjelse med bassen i musikundervisningen!

Brug blokfløjten!

Når eleverne kommer i tredje klasse, kan vi introducere dem for blokfløjten. En god plastikfløjte med barokgreb (dobbelthuller forneden), som kan skilles ad i tre dele (så kan mundstykkerne skylles og rengøres i lunt sæbevand fra tid til anden), fås til næsten ingen penge. Køb 25-28 fløjter, så har I et klassesæt i musiklokalet.

Med en simpel metode til at indføre blokfløjten i musikundervisningen, og med tilstrække-ligt mange gentagelser over en periode, kan vi få stort set alle eleverne med på korrekt håndtering, mundstilling, blæseteknik samt lære dem de første greb og toner.

Klassen sidder i en stor halvkreds, og jeg står, så alle eleverne med lethed kan se, hvad jeg gør. Jeg placerer mig i halvkredsens åbning og træder frem og går rundt i kredsen, når jeg vil vise alle eller udvalgte elever noget teknisk af den eller anden art, mens jeg underviser.

I begyndelsen spiller jeg to takter – fire fjerdedele og en halvnode efterfulgt af en pause – hvorefter eleverne gentager. Det er det, jeg kalder for, at eleverne spiller ”et spejl” af, hvad jeg gør. I den første lange periode arbejder vi med udgangspunkt i det samme – hændernes fatning om fløjten, mundstilling og blæseteknik, det første greb (h)… de samme ’melodi-stumper’ flere gange i træk, og så bygger vi langsomt mere på. Senere introducerer jeg ele-verne for noder.

Du kan se en mere udførlig beskrivelse af min praksis i materialet "Spil på blokfløjte i musik". Materialet fås på Saxo.com. Et andet materiale – "Blokfløjtesange for begyndere" – er under udarbejdelse og udsendes ligeledes på Saxo.com, så snart det er færdigt. Her er det tanken, at blokfløjten indgår med små, simple figurer i vekslen med sang. Alt sammen bundet sammen af et let rytmisk arrangement med brug af et udvalg musiklokalets øvrige instrumenter – primært trommesæt og percussion.

God fornøjelse med blokfløjten i musikundervisningen!

Vikar i musik

Alle musiklærere kender problematikken. Hvordan kan vi formidle og sikre et program for en vikartime i musik, som har en rimelig grad af noget musikfagligt indhold, alt imens det skal kunne varetages af snart sagt enhver vikar, der måtte have vores klasser, når vi selv forhindret i at undervise?

Det har jeg forsøgt at give et bud på i de seks materialer "Vikar i musik – 1. klasse", "Vikar i musik – 2. klasse"… "Vikar i musik – 6. klasse". Materialerne er udsendt på Saxo.com.

I materialerne giver jeg nogle bud på, hvordan eleverne og undervisningen kan organiseres i elevernes eget klasselokale eller i musiklokalet. Jeg nævner nogle bud på ”gode færdselsregler”, og så tager materialerne ellers afsæt i det, som eleverne allerede kender til og vil kunne gennemføre med støtte fra klassens vikar.

Du kan lave en liste over sange, bevægelsessange, sanglege og danse, som du allerede har lært eleverne. Dem skal de da have lov at prøve – og vise deres vikar, hvad de allerede kan og godt kan lide. Der er lavet plads til at skrive i materialerne efterhånden, som repertoiret udvides.

Så er der eksempler på simple musikaktiviteter med og uden instrumenter, med brug af pc og en elektronisk tavle. Og endelig er der forslag til aktiviteter og forløb, som kan iværksættes i en vikartime og følges op på de følgende uger – enten af dig eller af en vikar, hvis klassens musiklærer er ude af billedet i mere end en uge.

Alle materialerne indeholder endelig et afsnit om tilbagemelding til klassens musiklærer, så der kan samles op og følges til dørs næste gang, eleverne har musik.

Materialerne kan stort set bruges uden videre – de er lettilgængelige i indhold og omfang.

To andre materialer – "Musik på kryds og tværs" og "Musik og tips" kan med fordel bruges i vikartimer også. De findes ligeledes på Saxo.com.

God fornøjelse med at give vikartimerne i musik et fornuftigt indhold!

Krydsord og tipskupon i musik

Jeg vil helst synge, spille og danse med eleverne. Indimellem fortæller jeg kort, viser og instruerer, så aktiviteterne lykkes endnu bedre, og så eleverne ved og forstår noget mere.

Et lærende fælleskab i fuld aktivitet. Sådan synes jeg, at det skal være. Det har jeg altid ment – og det mener jeg for så vidt stadig!

Men vi er jo forskellige, og børn lærer på forskellige måder, så med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse af mine foretrukne læringsformer i samværet med elever i skolens musiklokale, har jeg lavet krydsord og tipskuponer og samlet dem i materialerne ”Tips i musik” og ”Musik på kryds og tværs”. De findes på Saxo.dk.

De 16 krydsord er om sange og salmer, solister og orkestre, komponister og musikhistorie, musikudtryk og instrumenter. Lad eleverne arbejde sammen to eller tre om at søge oplysninger til deres løsningsord på en pc. Gennemgå løsningerne sammen til slut.

De 25 tipskuponer er om instrumenter, sange, genrer, notation, solister og komponister.

Jeg bruger dem for det meste, hvis jeg kaldes til et møde, er syg eller på ferie – som et indslag i vikartimer sammen med aktiviteter fra mine materialer ”Vikar i musik”. Når jeg så vender tilbage, gennemgår vi løsningerne sammen og samler op på, hvad eleverne har hæftet sig ved og lært.

God fornøjelse med krydsord og tipskuponer – et supplement til vores musikundervisning.

Venstrehåndede elever i musiklokalet

Når vi vil lære vores elever at spille på mange forskellige instrumenter, er vi nødt til at forholde os til, at et antal er venstrehåndede. Dem er vi nødt til at komme i møde, hvis vi vil give dem lige muligheder for at lære.

En akustisk guitar, en elguitar og en elbas skal strenges modsat op og mærkes, så alle i lokalet ved, at de instrumenter er til de venstrehåndede elever.

En ukulele skal blot stemmes modsat – det er nemt!

Trommesættet kan et stykke af vejen med lethed arrangeres, så hi-hat og lilletromme bytter plads med gulv-tam. På mellemtrinnet kan eleverne selv flytte trommer og stativer, i indskolingen skal de have vores hjælp.

En absolut eksklusiv løsning er naturligvis, at vi har et ekstra trommesæt stående i musiklokalet, specielt sat op til vores venstrehåndede elever – men det forudsætter naturligvis, at vi har pladsen.

Hvad angår økonomi, så er det et spørgsmål om at få de nødvendige køb på fagbudgettet, så vi har, hvad der skal til, når vi skal undervise vores klasser, og de venstrehåndede elever skal have lige vilkår og samme muligheder, som deres kammerater.

Når det kommer til brugen af musiklokalets percussioninstrumenter, så skal vores opmærksomhed naturligvis rettes mod conga- og bongotrommernes indbyrdes placering, når de betjenes af venstrehåndede elever, ligesom deres greb og spilleteknik skal vises og indøves under hensyntagen til deres håndethed.

Endelig – og senest har jeg bemærket, at nogle af de venstrehåndede elever i musiklokalet har problemer med at afkode de almindelige grebstabeller for ukulele og guitar. Jeg må se at få lavet og lamineret et sæt specielt til dem på en udvalgt farve papir og se, om det letter eleverne i deres arbejde med at læse og forstå, hvordan de skal placere deres fingre på gribebrættet, når de spiller på ukulele, guitar eller bas. Selvfølgelig skal det være en mulighed!

Pas på ørerne!

Når vi synger, danser og spiller med eleverne i musiklokalet, er det vores ansvar at holde lydniveauet nede, så vores og elevernes ører ikke tager skade.

Jeg har for mange år siden taget konsekvensen af en til tider voldsomt kvidrende tinnitus; jeg bruger formstøbte ørepropper og forsøger derved at reducere risikoen for yderligere høreskader. De første betalte jeg selv. Da jeg mange år senere fik lavet et nyt sæt, blev udgiften dækket af skolen.

I slutningen af firserne og starten af halvfemserne var der ingen, hverken på seminariet eller ude på skolerne, der gav decibelniveauet i musiklokalet opmærksomhed. Vi var ikke bevidste om vores og elevernes arbejdsmiljø – men det blev vi, da musikbranchen gav lyd fra sig. Henrik Strube og Lotte Rømer var vist de første, der i egne artikler og interviews fortalte om tinnitus og høretab som en varig og uoprettelig lidelse; en høreskade som konsekvens af at bevæge sig i et belastende miljø, rent lydmæssigt.

De første år som musiklærer, arbejdede jeg med store musicalopsætninger i en idrætshal med masser af rytmisk sammenspil og sang, alt sammen godt forstærket, så det kunne høres af alle. Det skulle lyde af noget, det skulle fylde rummet – og det gjorde det så sandelig! Når jeg arbejdede med eleverne i skolens musiklokale, var der ligeledes tryk på, selvom det slet ikke var nødvendigt. I dag er jeg anderledes opmærksom. For min egen og for elevernes skyld.

Vi tager instrumenter frem uden lyd. Vi rydder op efter brug uden lyd. Der spilles ikke, mens jeg underviser, og vi taler sammen. Der er skruet ned for keyboards og forstærkere, når de sluttes til, hvorefter vi finder et passende niveau. Stortrommen betjenes (så vidt muligt) med fuld kontakt mellem hele foden og pedalen. Det er godt at være opmærksom på! Hi-hatten er som regel lukket og fastgjort, og den dæmpes yderligere med en fod hvilende på pedalen. Stortrommens klang kan dæmpes med en bane af kraftigt skumgummi eller et gammelt vattæppe lagt ind i. Lilletrommens skind kan dæmpes med en lille pude af stof fastgjort med gaffatape ude ved kanten. Et stykke tyndslidt frottéhåndklæde kan eventuelt lægges over skindet og dæmpe klangen yderligere. Bækkenerne bruger jeg sjældent.

Congas og bongotrommer kan spilles på med kort afstand mellem skind og hænder og små armbevægelser – og gerne med samlede fingre på kanten af skindet. De mere avancerede spilleteknikker bliver der sjældent brug for. Claves skal klinge i en hul hånd, men man behøver ikke at slå særlig kraftigt. Koklokken i musiklokalet bør have en størrelse, så eleverne er i stand til at holde om den med den ene hånd og derved dæmpe lyden. Den kan betjenes med garn- eller filtkølle. Det behøver ikke at være en trommestik. Alternativt kan en woodblock anvendes. En tamburin kan ligeledes spilles på med kort afstand til den anden hånd, ligesom slagene mod hånden kan spilles præcist uden særlig stor kraft.

Fra eleverne er helt små, har jeg fokus på arbejdet med elevernes greb, spilleteknik, puls og dynamik. Og naturligvis skal vi arbejde med stigende og faldende lyd, og på den baggrund blive gode til at finde et passende lydniveau, så vi kan høre vores sangstemmer, mens vi spiller. Det er klart, at elevernes motorik er en udfordring i relation til deres greb og spilleteknik, når de går i de små klasser, men når vi er opmærksomme på det, kan vi arbejde med forskellige forøvelser, der letter overgangen til spil på instrumenter. Klap på venstreoverarm, lårklap på højre lår og vip med højre fod kan eksempelvis anvendes til at forberede elevernes spil på trommesættet. Alle kan være med, det er sjovt at øve, og det virker!

Eleverne spiller ikke, mens jeg stemmer guitarer og ukuleler. Fingersætninger kan opfriskes uden nævneværdig lyd. Sanganlæg bruges indimellem, men ikke altid. Når det bruges, og det er vanskeligt at høre sangen, kan eleverne måske synge lidt kraftigere eller mindske afstanden til mikrofonerne. En sidste udvej kan være at skrue en smule op for lyden på mixeren, det kan naturligvis være nødvendigt. Som oftest er der snarere brug for, at et eller flere instrumenter spiller svagere uden at miste pulsen. Og netop dét er jeg særligt opmærksom på, når vi spiller sammen i musiklokalet.

Musik og sang skal kunne høres og nydes med et tilpasset og afbalanceret lydniveau. Vores elever skal lære at omgås og spille på musiklokalets akustiske og elektriske instrumenter, så vi har et hensigtsmæssigt arbejdsmiljø for store og små. Selvom eleverne måske kun har musik en gang om ugen, mens vi voksne kan have vores gang i musiklokalet dagligt, så har det betydning, at vi sikrer gode vaner for alle, når vi spiller og synger.

De skal holde længe, så pas på ørerne!

Øvevers og nemme numre – så kan alle lære at spille!

I de senere år har jeg været særligt optaget af at skrive tekst og musik til musikundervisningen, som kan mere end blot at være sange og sammenspilsnumre. Faktisk er der en række forhold, som jeg forsøger at være opmærksom på, når jeg arbejder med mine ting.

•   Det er brugsmusik, men sangene må gerne have karakter af at være et nummer

•   Forskellige genrer udfordrer eleverne i varierede rytmiske arrangementer

•   Teksterne kan både være ”i øjenhøjde” og lege med betydningen af ord og talemåder

•   Jeg anvender i enkelte sange blot en, men ellers to og sjældent tre akkorder

•   Jeg tilstræber en langsom harmonisk puls, der giver tid til at forberede akkordskift

•   Et hurtigt akkordskiftkan optræde og er så en fin udfordring for elever, der kan en del

•   Et enkelt eller to vers med eller uden omkvæd er nok, fungerer fint og åbner for rokade

•   Et udvalg af sange fra forskellige materialer giver variation, mens eleverne øver og lærer

Materialerne ”Øvevers og ukulelegreb”, ”Øvevers og guitargreb” og ”Bassange for mellemtrinnet” er skrevet, så eleverne kan spille bas, ukulele og guitar, keyboard, trommesæt og percussion til numrene og cirkulere mellem flere instrumenter i den samme time. Det giver et fint flow i arbejdet med stoffet: eleverne lærer hurtigt, når de har lært den enkelte sang at kende – tekst, melodi og steder i sangen med akkordskift. Og de overkommer nemt at skifte mellem forskellige instrumenter.

Den samme enkelthed kan man finde i de andre materialer med sange og sammenspilsnumre, som enten er udsendt eller er under udarbejdelse og udsendes senere. Jeg har fundet en form og et udtryk i mine ting, som passer fint til at skabe tilpasse udfordringer for eleverne.

I materialerne ”Simpelt sammenspil” har jeg beskrevet, hvordan jeg arbejder med rytmisk sammenspil – et pædagogisk afsnit ved siden af sangene. Endelig er der kopiark til at arrangere numrene med brug af box-notation, ligesom der er grebstabeller i de forskellige materialer.

Jeg har lagt enkelte eksempler på mine ting ud på YouTube.

God arbejdslyst med øvevers og nemme numre i musikundervisningen!

Musiklærerens værktøjskasse – pædagogisk og praktisk

Alle håndværkere har en værktøjskasse!

Jeg har samlet forskellige udkast til kopiark i materialet ”Musiklærerens værktøjskasse”. Det indeholder eksempelvis lister og oversigter, så du kan holde styr på sange, lege og danse i dine forskellige musikklasser. Jeg har lavet grebstabeller, notationsark til simpel box-notation, uddrag af kvintcirklen, forslag til synliggørelse af læringsmål i musiklokalet,  ”kørekort” til sanganlæg og elektriske instrumenter i musiklokalet. En samlet oversigt findes under omtalen af materialet på saxo.com.

I forbindelse med de enkelte kopiark, har jeg skrevet et lille afsnit som forklaring og til inspiration. Simple redskaber til musiklærere, der gerne vil spare tid – lige til at kopiere fra ”Musiklærerens værktøjskasse”.

God fornøjelse!

Kanon er kanon!

Det sker, at jeg kommer fra det, og så kan der gå uger eller måneder uden, at jeg tænker nærmere over det. Og så en dag, mens jeg sidder ved klaveret – med ét står det lysende klart! Vi skal da lige synge en kanon. Eller det sker, at en af eleverne foreslår en kanon, når jeg har præsenteret 2-3 af dagens sange som optakt til ønskerunden.

Jeg har fanget mig en myg. Hvem har malet himlen blå? Gi mig en knuser. Se, nu stiger solen. Solen står op. Årstidskanon. Ved I, hvorfor her er mylder? I like the flowers…

Der er nok at vælge imellem. Og metodikken er såre simpel.

Syng sangen igennem med alle nogle gange. Del klassen i to hold og syng sangen forskudt nogle gange. Måske er det drengene mod pigerne?

Lad dem stå i rundkreds med deres hold og stå i mellem dem og hold dem på sporet ved at synge lidt af teksten med dem skiftevis dér, hvor de nu er kommet til. I rundkredse har eleverne lettest ved at lytte til hinanden og mundaflæse kammeraterne, der kan teksten bedst.

Syng måske selv ”den tredje stemme”, hvis det er en kanon med tre eller flere indsatser.

Del eleverne i det antal mindre grupper, der skal til for at gennemføre den valgte kanon i fuld udstrækning. Lad eleverne stå i små rundkredse.

Syng svagt, syng tydeligt, syng kraftigt…

Lær en kanon, så den ”sidder lige i skabet” og tag den med til skolens morgensang efter nogle uger. Lad klassen opføre deres kanon først, og del så den store flok og lad klassens små grupper synge for, mens du styrer slagets gang som dirigent for hele salen.

Så skal der fanges myg! Eller himlen skal måles blå. Vælg noget nemt og nøjes med et vers, som synges igen og igen. Det lyder bragende godt. Det kræver lidt øvelse men er ikke svært.

Kanon er bare kanon!

Musiklærer uden uddannelse?

Er du eller en af dine kolleger uden linjefagsuddannelse i musik? Og måske også uden grunduddannelse i faget? Eleverne har faget, og timerne skal læses, men hvad pokker stiller man op? Kan der overhovedet foregå noget, der kommer i nærheden af noget, som kan kaldes for en rimelig musikundervisning? Er det muligt at gennemføre aktiviteter med eleverne, så de faktisk lærer noget, der har med musikfaget at gøre?

Udgangspunktet er bøvlet og urimeligt. Ingen tvivl om det! Og vi kommer heller ikke udenom, at hvad der end kan ske i musiktimer uden en fagligt kvalificeret og uddannet musiklærer med de nødvendige kompetencer, så lader det sig ikke måle med den undervisning i faget, der varetages af en linjefagsuddannet musiklærer med alle de kompetencer, der nu engang erhverves og udvikles på seminariet og siden gennem årelang praksis i samværet med eleverne.

Men når det tilsyneladende er virkeligheden rundt omkring på ganske mange skoler, så må vi skille tingene ad. Mulige veje at gå for at tiltrække kompetente musiklærere til ledige lærerstillinger samt frigørelse af midler til linjefagsuddannelse i musik til en kollega, der allerede er ansat på skolen, er et politisk, strategisk og økonomisk beslutningsområde for skoleledere, forvaltningschefer og politikere i kommunen. Skal der findes en løsning for flere af kommunens skoler, kan der måske træffes aftale om egentlig uddannelse af en gruppe lærere i kommunen?

En anderledes organisering af lærere og elever kan muligvis være et greb, nogle skoler vil kunne gøre brug af – nogle steder gør man det allerede – men det kræver nogle overvejelser og drøftelser i skolelens ledelse og med lærerkollegiet. For nogle skoleledere vil det tilmed være relevant at tage kontakt til en lederkollega på en naboskole eller ligefrem at vende ord med sit ledernetværk og skolechefen. Det afhænger lidt af situationen på den enkelte skole.

Hvis bare én af skolens lærere kan spille til fællessang, så bør skolens ledelse se på, hvordan den pågældende kollega kan frigøres til at spille og synge med en klasse, en årgang eller mere i et kvarters tid en til to gange ugentligt. Det kan organiseres som morgensang, hvor den akkompagnerende lærer er frigjort. Måske kan alle i indskolingen eller på mellemtrinnet være med? Måske deltager kun klasser, som ikke har en uddannet musiklærer? Måske sidder andre klasser og læser med deres lærere, så det er en skemalagt aktivitet?

Hvis ingen i lærerkollegiet på skolen kan spille på hverken klaver eller guitar til fællessang, er det så muligt at ”låne” en musiklærer fra naboskolen til en samling med fællessang en eller to gange om ugen i en periode?

Vil skolens ledelse gå i dialog med lærerne om muligheden for at arrangere relevante musikarrangementer i skoleårets løb? En emneuge for en klasse eller to med sammenspilsworkshop? Skal det køre ad flere omgange, så alle klasser uden en musiklærer får den oplevelse? Eller er det simpelthen for hele årgangen, fasen…? Kan der findes midler og indgås samarbejdsaftaler, så der arrangeres skolekoncerter med små og større ensembler udefra, der kan give skolens elever nogle musikoplevelser i skoleårets løb? Vil en uddannet musiklærer på skolen kunne frigøres i en periode og varetage undervisningen i rytmisk sammenspil i en klasse eller på en årgang, så eleverne får undervisning i netop det fagområde? Vil skolen arrangere fagudvalgsmøder med henblik på, at kolleger får hjælp til planlægning af undervisningsaktiviteter og forløb? Kan skolen finde instruktører i den lokale folkedanserforening eller måske entrere med en musikpædagogstuderende eller nogle fjerde årgangsstuderende med linjefagsuddannelse i musik fra lærerseminariet, som vil forestå undervisningen i bevægelsessange, sanglege og danse i en periode? Kan der indgås samarbejdsaftaler med en underviser fra den kommunale musikskole? Er det muligt at lave noget med organisten ved den lokale kirke? Måske et salmesangsprojekt? Hvad vil vi prioritere? Hvad ønsker vi løst? Hvilke forudsætninger skal være til stede økonomisk, organisatorisk…? Hvem i skolens ledelse tager sig af at stå i spidsen, gå foran, tage kontakt til, samle trådene…? Sådanne spørgsmål vil det være relevant at gøre sig tanker om, når skolen skal arbejde med mulige løsninger i det felt!

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan en lærer uden formel uddannelse i faget kan hjælpes bedst muligt til at varetage undervisningen i musik i en eller flere klasser, så det er nogenlunde rimeligt og fornuftigt for alle parter, indtil en mere holdbar løsning kan findes.

Nu har man fået opgaven, måske er det dig? Eller din kollega? Så kan dette indlæg måske bæres videre og bidrage til, at nogen gør noget! Vis det til dine kolleger og din skoleleder, hvis det er relevant hos jer.

Jeg vil forsøge i nærmeste fremtid at lave et materiale med forslag til konkrete aktiviteter, som en hjælp til de lærere, der har fået opgaven uden at have forudsætningerne. I mellemtiden kan jeg dog pege på mine vikarmaterialer, tipskuponer og krydsord. Noget af det vil uden tvivl kunne bruges. De findes på saxo.com. Og så håber jeg at få tid til at skrive målrettet til den gruppe kolleger, der her er tale om. Forhåbentlig kan ovenstående være til inspiration på skoler, der mangler uddannede musiklærere. Det er hensigten.

Brug trommesættet!

Det står jo lige dér! Hvorfor så ikke bruge det? Udover at eleverne spiller på trommesættet, når vi arbejder med rytmisk sammenspil, er det en god idé at udnytte de situationer, der i øvrigt opstår i løbet af en musiktime.

I perioder er jeg særligt opmærksom på at lade eleverne skiftes til at sidde ved trommesættet når vi synger nyere, rytmiske fællessange. De får måske et vers og et omkvæd, eller de får hele sangen. Ny sang, ny trommeslager!

Det samme gør jeg indimellem, når vi laver sanglege eller danser. Der findes næppe noget som en polka, hvor pulsen er så tydelig, når eleverne sidder ved trommesættet og får de første erfaringer med højre fod på stortrommepedalen og en trommestik i venstre hånd holdt ind over lilletrommens skind. Fod – hånd – fod – hånd… stortromme – lilletromme – stortromme – lilletromme… Det duer til ganske meget!

Eleverne får lært at holde pulsen, deres koordination ved trommesættet trænes, det tekniske omkring fodens placering og kontakt med hele pedalen, grebet om trommestikken og et ikke alt for kraftigt spil er vel de væsentligste gevinster.

Det er ingen hemmelighed, at jeg holder af princippet om, at der skal være mindst to af samme instrument i skolens musiklokale. Jeg har for år tilbage arbejdet i et musiklokale, hvor vi havde to trommesæt. Det er langt at foretrække! To kan spille samtidigt og hjælpe hinanden. Der er mulighed for at stille op til en venstrehåndet elev. Som lærer kan jeg vise en figur eller en korrekt "siddestilling", greb, pedalbrug m.v. Det kræver plads og nogle tusindlapper på et fagbudget, men det er en overvejelse værd. Det giver nogle pædagogiske muligheder, som er værdifulde i vores arbejde med eleverne i musiklokalet.

Du kan læse mere i mit materiale ”Spil på trommesæt i musik”, som udover at præsentere ideer til forøvelser og mine ideer til undervisning i spil på trommesættet, indeholder opskriften på en nem øveplade, der kan laves som klassesæt, og endelig 41 forskellige øvelser (figurer) ved trommesættet noteret som box-figurer lige til at kopiere og laminere til at have i musiklokalet. Materialet finder du på Saxo.com.

Mine ideer til arbejdet med rytmisk sammenspil er mere udførligt beskrevet i et pædagogisk afsnit, der er sat ind i materialerne i serien ”Simpelt sammenspil”. De er også udsendt på Saxo.com.

God arbejdslyst med undervisning i spil på trommesættet!